Et anderledes Epileptisk anfald


Forrige lørdag var jeg til fysisk træning. Jeg husker at jeg hængte min vindjakke ind i et skab og så stod jeg med skabsnøglen i hånden mens jeg overvejede hvor jeg skulle anbringe den mens jeg trænede. 

Det næste jeg husker var at jeg lå i en hospitalsseng, og at Kristian (min søn) sad ved siden af. 

Det viste sig at jeg havde fået et epileptisk anfald, det fandt vi ud af senere. 

Det var den korte historie. Læs videre hvis du vil vide hvad der ellers skete.

Dette skete: 

Det er ikke rart at miste 6-8 timer af hukommelsen. Så jeg spurgte. På Hvidovre hospital sad Kristian jo, og fortalte at jeg havde været vågen hele tiden, og at han havde testet min hukommelse ved at spørge mig om dir og dat. Han fortalte også at jeg blev ved med at stille de samme spørgsmål. 

Jeg så at min mobil lå til opladning med en fremmed oplader. Den havde han lånt til mig. Senere så jeg så at jeg to gange havde sendt mail til samme forkerte mail -adresse, og to gange havde skrevet igen og sagt undskyld. 

Det var mærkeligt at opdage at jeg havde været bevidst.

Personalet fortalte at de havde hjerneskannet mig uden at se tegn på blodprop, men at man ikke nødvendigvis kunne se noget så kort efter. 

Næste dag blev jeg overflyttet til Bispebjerg som dog efter samtalen udskrev mig. 

Men hvad fejlede jeg?:

På sundhed.dk stod bl.a. Epilepsi. Så jeg besøgte mit træningscenter igen for at få en øjenvidneberetning. Jeg var startet med træning på løbebåndet, så styrketræning, men var endt i opholdsstuen. En fysioterapeut bemærkede at jeg talte uforståeligt, så hun havde fået mig indlagt. To dage tidligere havde jeg spillet kort, men det meste af den aften var også forsvundet. 

I forgårs fik jeg kontakt med en læge fra Epilepsiklinikken og fortalte det hele. 

“Du har haft et epileptisk anfald” sagde han. 

Han var slet ikke i tvivl. Jeg fortalte om forskellene fra de tidligere anfald. Men der var ingen tvivl. Jeg er meget lettet.

Hvor ville jeg gerne have set hele forløbet udefra. Mærkeligt ikke T have været helt tilstede. 

Bogen – kan købes direkte

 

9788799735655

Bog 85 kr.
e-bog 50 kr.

Aftalen med mit forlag udløber, og jeg sælger bogen direkte. Sådan:

Opret kontakt til mit nummer: 22 16 50 24 via MobilePay

Indsæt 85 kr., og send din adresse (i Danmark) til min private mail: jane.korsgaard@privat.dk – så poster jeg bogen til dig samme dag,  portofrit.

eller:

Indsæt 50 kr., og jeg sender E-BOGEN samme dag så snart jeg ser beskeden.

Hvis du ikke kan bruge MobilPay, så ring eller skriv til mig så vi kan finde en anden løsning.

Venlig hilsen

Jane Korsgaard

Løb og massage

Asta er snart færdig med sit forløb i mit træningscenteret. Det har været sjovt og hyggeligt. 

I dag var jeg træt. Så efter en kort tur på båndet tilbød Asta mig massage, og det var livgivende.  Massagen under fødderne fik mig til at gå mere sikkert hjemad. Gad vide om det holder!

På billedet kan man se på smilet at jeg endnu ikke har løbet😉🏃

7 år efter


Jeg ved at det ikke giver mening – men jeg fik det godt da jeg blev ramt af en blodprop. Jo, for nogen giver det nok mening. De vil nok kunne genkende sig selv i nogle af mine fortællinger. 

7 år er lang tid, men ikke længere end at jeg hele tiden oplever noget nyt. Noget som jeg synes at jeg må fortælle om, fx:  

  • at jeg pludselig mærker min hæl

  • at jeg bliver bedre til at læse

  • at højre arm spontant rækker ud efter en kop

  • at jeg kan huske navnet på en skuespiller som andre har glemt

Det er vidunderligt at opleve fremgang – og så i min alder – det er næsten som at starte i første klasse og få adgang til et hav af viden.
To områder driller mig dog stadig:

  1. Mit syn er halveret, og det bliver ikke bedre. Jeg tror nemlig ikke på mirakler, kun på videnskab og målrettede indsatser.

  2. Følelsesforstyrrelsen som betyder at jeg mærker alting forkert i højre side. Også under foden. Det betyder at jeg går med stok og ikke kan køre i bus og tog. Det har jeg til gengæld ikke opgivet at komme til, det kan stadig ske. I mellemtiden støtter jeg taxi-branchen.

PS: jeg ønsker mig en selfi-stang.

Øl-kur?


Bare jeg har nogen at læne mig op ad, kan jeg sagtens klare en tur gennem Carlsbergs gamle bryghus. Og jeg havde een under hver arm gennem det meste af ruten som vi endte med ølsmagning. 

Efter smagning gik jeg forbavsende godt og sikkert. 

Mit synsfelt

Jeg kan ikke se til højre.

Hos øjenlægen får jeg taget denne test for at tjekke om mit syn ændrer sig. Det har det ikke gjort siden jeg fik proppen. Jeg kan stadig ikke se højre halvdel af feltet.

Grafikken viser testresultatet af venstre og højre øje. De sorte felter viser mine blinde områder. Jeg ser altså intet til højre for midten.
Jeg har mange gange forklaret fænomenet med den blinde halvdel, men det er vist nok svært at forstå at det IKKE svarer til at mangle synet på det ene øje. Venstre side af begge øjnes synsfelt oplevet jeg som normale, men det er et bedrag.

Til at begynde med opdagede jeg ikke at jeg manglede det halve synsfelt. Højre side er nemlig ikke sort som på billedet, Det er der vare ikke.

Og dog: der er et falsk billede. Min hjerne fylder det manglende billede ud med et falsk billede så jeg tror at jeg kan se det hele, men det kan jeg bare ikke. Derfor var jeg så længe om at lære at jeg det jeg så til højre, slet ikke var der.

I dag ved jeg at jeg ikke kan stole på mit højre synsfelt. Det krævet ekstra opmærksomhed når jeg orienterer mig fx på gaden. Og heldigvis går det meget godt.