Mit synsfelt

Jeg kan ikke se til højre.

Hos øjenlægen får jeg taget denne test for at tjekke om mit syn ændrer sig. Det har det ikke gjort siden jeg fik proppen. Jeg kan stadig ikke se højre halvdel af feltet.

Grafikken viser testresultatet af venstre og højre øje. De sorte felter viser mine blinde områder. Jeg ser altså intet til højre for midten.
Jeg har mange gange forklaret fænomenet med den blinde halvdel, men det er vist nok svært at forstå at det IKKE svarer til at mangle synet på det ene øje. Venstre side af begge øjnes synsfelt oplevet jeg som normale, men det er et bedrag.

Til at begynde med opdagede jeg ikke at jeg manglede det halve synsfelt. Højre side er nemlig ikke sort som på billedet, Det er der vare ikke.

Og dog: der er et falsk billede. Min hjerne fylder det manglende billede ud med et falsk billede så jeg tror at jeg kan se det hele, men det kan jeg bare ikke. Derfor var jeg så længe om at lære at jeg det jeg så til højre, slet ikke var der.

I dag ved jeg at jeg ikke kan stole på mit højre synsfelt. Det krævet ekstra opmærksomhed når jeg orienterer mig fx på gaden. Og heldigvis går det meget godt.

Koppen i den anden hånd

img_1421

Da jeg blev lam i højre side, måtte jeg lære at bruge den venstre. Så enkelt var det, og det var ikke særlig svært.

Siden har jeg hørt og læst at det er godt for hjernen at arbejde varieret, altså at gøre noget andet end man er vant til fx:

  • gå en anden vej end den sædvanlige
  • skrive/spise med den anden hånd
  • lære et nyt sprog
  • dyrke orienteringsløb
  • lære at spille et musikinstrument osv.

For tiden træner jeg nye vaner i det små – det meget små – ud over at løfte kaffekoppen med venstre hånd, har jeg i længere tid foldet mine hænder med højre tommelfingeren øverst, altså modsat hvad jeg plejer, og nu føles begge metoder rigtigt.

Indrømmet, det er i småtingsafdelingen, og der er langt til orienteringsløbet. Men jeg har lyst til at bryde vaner.

I øvrigt er jeg holdt op med at drikke cappuccino, og sort kaffe smager dejligt.